Se billeder af Undulaternes og Musvitternes tur i skoven under "Musvitten/Spætmejsen og Billeder"
_______________________________________________________________________
Det vi giver fokus, giver vi liv……
Kære forældre i Børne Universet Mejdal
Så er vi godt i gang med et nyt år – 2012. Ikke helt til at forstå, at vi igen går mod lyse tider, dog er det en realitet.
Et forsinket GODT NYTÅR!
Først en kort status på hvordan BUM ser ud i dag den 27. januar.
Året 2011 er et år som vil gå over i BUM´s historie.
Vi fik bygget en helt ny vuggestue med plads til 48 vuggestuebørn. Et sansehus i særklasse hvor pædagogik, udvikling, sansestimulering, trivsel, glæde osv. kan udfordres dagligt.
Så fik vi bygget 110 m2 til vores Bjørnegrotte, et tiltrængt byggeri og som efter indvielsen har vist sig at fungerer ud over det ønskelige. Ligeledes blev der bygget og ændret i Bjørnegrottens have så området omkring bålet og madpakkehuset blev toptunet. Vi fik bygget svævebane osv….
I selve BUM huset fik vi salen møbleret, så motorikken virkelig kan udfordres.
Ligeledes fik vi også vores legepladser udvidet med nogle nye og super gode ting.
Poul Erik fik en helt ny musikkælder som alle børnehavebørn har stor glæde af.
Skoven blev ikke forbigået. Efter mange års arbejde fik vi vores nye tilbygning og fik lavet om i det eksisterende, så der blev bedre garderobeforhold, og nye toiletter. Inden længe skal der bygges et overdækket madpakkehus ved Skovbørnehaven.
1. januar startede vi en midlertidig børnehave op i pavillonen. Gruppen hedder Undulaterne og pt. er der 6 børnehavebørn. Den 1. februar bliver der 10 børnehavebørn. Når vi kommer til den 1. maj, hvor vi flytter rundt, med nye børn til skolen, nye børn til Bjørnegrotten, bliver der igen plads i BUM-husets 4 børnehavegrupper hvor Undulatbørnene skal flytte ind i BUM-huset.
Alt dette for at give en kort status på hvor vi er pt. og hvor vi er på vej hen.
I BUM tilrettelægger vi vores pædagogiske praksis ud fra den anerkendende tankegang som ”De Utrolige År” bygger på og det falder fint i tråd med PALS, som er en evidens baseret arbejdsmetode man på Halgaard skole er i gang med at praktisere.
I bund og grund handler det om at få det bedste frem i børnene. At sætte fokus på alt det der virker og at børnene oplever sig selv og andre værdsat for dét de er. Det kan vi som voksne være med til at støtte på mange måder. Et eksempel kunne være at sætte fokus på det enkelte barns ressourcer og få alle de andre børn til at sætte fokus på deres venners kvaliteter.
De voksne skal hele tiden være omstillingsparate, hvis en metode ikke hjælper et barn, er vi nødt til at flytte fokus for at opnå de bedste resultater.
I skal vide at det er noget vi arbejder med i hele vores organisation. Noget vi aldrig bliver færdige med, men altid vil være i gang med….
En bøn til jer er, at I selvfølgelig har tillid til det vi gør (hvilket jeg også er sikker på at I har).
Vi er meget optaget af vores vision ”Et minde for livet”. At alle børn kommer videre fra BUM med de bedste minder for livet.
Et tænkt eksempel: Jørgen er en dreng på 3,5 år, han er i en periode i hans udvikling, hvor han socialt har svært ved at tilpasse sig i børnegruppen. Dette kommer til udtryk ved, at han nogle gange kommer til at slå, sparke eller bide.
De voksne på gruppen er selvfølgelig opmærksom på det, og arbejder seriøst på at ændre hans adfærd. Arbejdsmetoden er, at der sættes grænser/regler for hvad der er rigtig, og fokus er at højne Jørgens selværd. Derfor arbejders der med, at flytte fokus fra alt det Jørgen ikke kan, til alt det han kan, ud fra tanken om at alle rummer nogle uudnyttede potentialer, som der kan sættes fokus på. Dette fokus arbejdes der med at Jørgen selv bliver bevidst om med hjælp fra de voksne i gruppen. En anden metode er, at de andre børn omkring Jørgen også får et nyt fokus på Jørgen, ud fra en tanke om, at ”det vi ser efter, får vi øje på”.
Som forældre kan I være med til ubevidst at flytte fokus fra det negative til det positive, ved at snakke positiv om Jørgen. Opstår der meget snak om det negative, i dette tilfælde Jørgen der altid bider, sparker og slår, kan Jørgens mulighed for at få en ny positiv rolle i gruppen blive meget svær. Jørgen vil i stedet blive kendt for at han jo bare slår… Vi har nogle gange oplevet lignende situationer:
En dag på stuen var der et barn der græd og kom og fortalte, at det var Jørgen der havde slået… Der var bare det, at Jørgen slet ikke var i Børnehaven denne dag. Et godt billede på at Jørgen var blevet sat i en negativ sammenhæng, og at ligegyldigt hvem der slog så blev der sat ord på at det var Jørgen.
Med denne historie vil jeg ønske, at det giver mening, at vi alle snakker positivt om hinanden og vores/jeres børn.
Jørgen kunne jo også være jeres barn på et tidspunkt!!!
Giver historien jer nogle tanker som I har behov for at dele med jeres barns pædagoger, skal I selvfølgelig henvende jer til dem.
Vi vil også i det nye år have fokus på muligheder og løsninger frem for det modsatte.
Husk vores generalforsamling er den 11. april hvor Ann-E Knudsen kommer og holder et foredrag om:
Pæne piger og dumme drenge. (om hjerne og hjerte hos de 0-10-årige)
På glædelig gensyn
Simon Tang
Områdeleder
Kom til ”SJOV I SKOV”
På Skovbørnehavens legeplads
Kære: Vuggestuebørn og kollegaer
Bjørnegrottebørn og kollegaer
Bumhusbørn og kollegaer
Lillian
Og selvfølgelig Simon……
Tirsdag d. 31. januar vil vi gerne invitere til indvielse af vores ”nye” skovbørnehave-faciliteter. Der kommer ”en hemmelig gæst” og officielt indvier Skovbørnehaven.
Vi har derfor bestemt, at ”Sjov i skov” denne gang skal være en anledning til, at I alle kan komme en tur i skoven.
Samtidig kan I være med til at fejre vores til- og ombygning.
I kan gå på opdagelse i vores legeområder, måske kan I også finde et par nyheder her?J
Vi vil servere en kop bål-cacao til alle vores gæster, alternativt en kop kaffe til de voksne.
Til de særligt friske, vil der selvfølgelig, som altid, være mulighed for at spise den medbragte madpakke.
Velkommen til ”Sjov i skov” tirsdag d. 31. Januar 2012
kl. 9.30 – på Skovbørnehavens legeplads.J
Ps. Kom gerne ad skovstien (vores gamle rute)
Vi glæder os til at se jer alle
Kærligst børn og voksne i ”skoven”
Mette
Printervenlig udgave: sjov-i-skov-indvielse.docx (77,4 kB)
Læs om "Børn og søvn" og "Godnat - Gode råd til sengelægning" under "Børnesygsomme +råd"
NYE TELEFONNUMRE I BUM:
BUM (kontoret) 96116640
SIMON 96116641
UNDULATEN 96116635
BOGFINKEN 96116636
SILKEHALEN 96116637
SPÆTMEJSEN 96116638
MUSVITTEN 96116639
BJØRNEGROTTEN 96116642 og 96116643
SKOVEN 96116644 og 96116645
KOMETEN / LEILA 96116630
STJERNESTØV 96116631
HIMMELBLÅ 96116632
SOLSTRÅLE 96116633
MÅNEDRYS 96116634
KØKKEN / NANNA 96116625
____________________________________________________________________________________
Nye priser for børnepasning mm. fra 1. januar 2012.
Forældrebetaling-for-2012.pdf (25,5 kB)
Bek.-om-dag-,fritids-og-klubtilbud-m.v.-til-børn-og-unge.pdf (212,1 kB)
___________________________________________________________________________
http://www.cancer.dk/skrunedforsolen/daginstitutioner/solklub/Solklubben.htm
Læs her, på ovenstående link - solsikre råd og vejledning til børnehaven, fra kræftens bekæmpelse
Materiale fra foredraget ved generalforsamlingen Foredrag.TIF (264,2 kB)
KÆRE FORÆLDRE -
Læs her om det nye tiltag i Børne Universet Mejdal
TRAS
orientering TRAS.doc (21 kB)
_________________________________________________________________________
Feriepjece vedr. ferieåret 2011/2012.
Feriekort vedr. ferieåret 2011/2012
_______________________________________________________________________________________________________
Vedtægter for støtteforening
Vedtægter for støtteforening
2011-03-11 09:52———